Der er noget galt i Danmark. Skal man tro vores litteratur, er folk trætte, udkørte og desillusionerede. De er i tidsnød og ser i det hele taget ud til at have mistet troen på, at deres arbejdsliv kunne være helt anderledes.
Arbejdspladsen har altid været en vigtig bestanddel af dansk litteratur som en form for socialt forhandlingsrum, der viser, hvem vi er, og hvem vi gerne vil være. Hvilke ambitioner vi har, og hvad der står i vejen for dem. Men på det seneste er det, som om en dårlig stemning har spredt sig. En depression har for mange sænket sig over tilværelsen og forvandlet de glade selvrealiseringsdage til en nedbrydende konkurrencekamp, som ingen rigtig ved, hvordan man kan slippe ud af.
Sidste år udgav forfatteren Lean Pejtersen en kollage af vidnesbyrd om livet på de danske arbejdspladser, hvor medarbejderne tager middagslur på lageret eller stjæler genstande fra kontoret. Andre gemmer sig for chefen på toilettet, undertrykker deres følelser og ofrer sig for det enorme præstationspres. Mange føler slet ikke længere, at de har kontrol over tilværelsen.
Pejtersens bog, ’Her er der ingen, der græder om fredagen’, bygger på spørgeskemaundersøgelser, materiale fra nettet og artikler om management og stress. Og så er den bare ét af flere litterære værker, som i de seneste år har tegnet et stadig mere fortvivlende billede af vores arbejdsliv.
