Når min toårige søn om morgenen kommer hen til mig med et lysende ansigt og siger »halløj, far«, så er det bare en oplevelse, der er konstrueret af min hjerne.
Alt, hvad vi ser, alt, hvad vi oplever, alt, hvad vi føler, er ifølge hjerneforskningen i virkeligheden bare kemi og elektriske impulser i hjernen.
Hvad der findes i virkeligheden uden for min hjerne, har jeg slet ikke adgang til. Kun denne bevidsthedsfilm, som hjernen skaber, som er fuld af kvaliteter, farver og følelser, som hverken kan måles eller vejes. Det meste af det, vi oplever, findes således slet ikke. Den regnbue, vi så i går, og som min søn taler om igen i dag, findes slet ikke uden for hjernebiografen.
Måske kan vi sige, at lysbølger spaltet i regndråber i et spektrum af varierende bølgelængde findes, men regnbuens farver, de er et rent digt, hjernen har hittet på ved at tillægge forskellige kvaliteter til variationen af bølgelængder.
