Yasmin er 17. Hun bor i et udsat, nedslidt boligområde med en høj andel af beboere med ikke-vestlig baggrund. Et område, hvor man deler sladder i bazaren, mødes over en fedtdryppende kebab og får rigelig parfume på, hvis man går til herrefrisøren. Et kvarter, hvor alle kender alle, hvor imamen er swag, og de unge mødes i rygerkælderen. Et sted, hvor man både kan havne i kriminalitet og forelske sig i naboens søn.
Sara Rahmehs roman, der har titlen ’Betonhjerter’, tager læseren med en tur ind i det, der er blevet kaldt en hård ghetto. Forfatteren trækker på sin egen opvækst i Taastrupgaard. Et kvarter, der har trukket overskrifter med bandekriminalitet og haft besøg af DF’ere, der vil »rydde op«. Et kvarter, hun føler sig tryg i og stadig kalder hjemme, selv om hun flyttede derfra, da hun var 18.
Hvordan hænger det sammen? Det vil jeg bede hende forklare, mens vi går en tur igennem Taastrupgaard, der er ved at undergå en forvandling. Mere end 188 boliger er blevet revet ned, og der er sat gang i en gennemgribende, milliarddyr modernisering af området.
Onsdag eftermiddag mødes vi ved Taastrup station. Den er lille, skriver hun på en sms. Hun finder mig nemt. Men det gør hun ikke. For siden hun var her sidst, er der skudt en enorm bygning op, og de gammelkendte småbutikker fra hendes teenageår er væk.
