The road of excess leads to the palace of wisdom« hedder det fyndigt på engelsk.
I den danske oversættelse oversat til »Overdrivelsens vej fører til visdommens palads«.
Mere skulle William Blake ikke skrive dengang tilbage i årene 1790-1793 for i de kommende århundreder at inspirere avantgardister og rebeller, alle de undergrundens oprørere, som tror på kunstens særlige kraft og foragter moralske vogtere og traditionel politik, plus alle dem, der sætter deres lid til rusens genveje, til livseksperimenter og sex som vej til en højere bevidsthed.
Med den korte aforisme om nødvendigheden af ’excess’ fik Blake præsenteret sig selv, så han aldrig blev glemt. Eller sagt på en anden måde: Han var langt forud for sin tid. ’Ægteskabet mellem himmel og helvede’ er et mesterværk skabt af en kunstner, som havde ild i sjælen.
