»De kiggede åbenbart ikke særligt grundigt efter«, som Kirsten Thorup tørt konstaterer, en menneskealder senere.
Mens hun fortæller om den gamle oplevelse, siddende med sin spinkle skikkelse ret op og ned ved spisebordet i sit kolonihavehus, er det ikke svært at forestille sig den lille pige i sofaen i Gelsted dengang. Som med nogen ængstelse sad og iagttog verden og menneskene i den. Den verden og de mennesker, hun kom til at beskrive igen og igen i sine mange bøger.
Siden sin debut i 1967 har Kirsten Thorup været en af danskernes yndlingsforfattere. Og hun er det stadig – i en alder af 78 år.
Hvordan holder man skaberkraften, nysgerrigheden og kreativiteten intakt, når alderen begynder at sætte ind med sine skavanker og sygdomme? For at få svar på det i en tid, hvor det at blive ældre mest forbindes med dårlige forhold på plejehjem, risikogruppe, ensomhed, sygdom og død, har vi besøgt Kirsten Thorup i hendes kolonihavehus, som den første af en håndfuld stadig særdeles produktive og populære kunstnere og livskunstnere med mange erfaringer og egenskaber fra et langt liv.
