0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

»Jeg har rykket mig fra at skrive om mig selv – og faktisk var det heller aldrig mig selv, jeg var optaget af«

Karl Ove Knausgård brød alle grænser og satte den litterære dagsorden i 10’erne med autofiktion og ultrarealisme. Nu går forfatteren i den modsatte grøft med en fortælling, hvor det overnaturlige hersker, krabber gør sære ting, og en mystisk kæmpestjerne rejser sig på himlen. Realisme kunne noget, men nu kan det ikke mere for nordmanden. Vi spørger hvorfor.

FOR ABONNENTER

Da Karl Ove Knausgård mellem 2009 og 2011 udgav ’Min kamp’ over 2.500 sider, dissekerede han i smertefuldt dybe snit sin families og sit eget liv. Beskrivelserne af farmorens møgede hus og farens fordrukne bræk dunstede ud fra siderne, og sylen stak også i forfatterens egen formåen og eget ægteskab. Det er for længst blevet sådan, at en gennemgang af 10’ernes litterære hovedstrømning, autofiktionen eller virkelighedslitteraturen, tager sit afsæt i Karl Ove Knausgårds værk og placerer ham i en nøglerolle. Hans ekstreme realisme er oversat til 35 sprog, og han har høstet pris på pris.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce