Midt i den nordsvenske skov står en dame i vandrestøvler og vindjakke med armene om et fyrretræ og lukkede øjne. Hun aer stammen. Klapper den. Og krammer den igen.
Lidt derfra står en dansk journalist med armene smækket rundt om et andet træ. Med vidtåbne øjne.
Det sidste skyldes noget, Karin Smirnoff har sagt, inden vi gik hjemmefra. Om at hendes fætters kone aldrig går ud i skoven alene, fordi hun er bange for bjørne. Det syntes Karin Smirnoff var lidt åndssvagt, kunne man høre.
Selv har forfatteren kun set en bjørn på sin hjemegn en enkelt gang. Og det var nede ved havet.
