Jeg havde aldrig været så forelsket i nogen eller taget nogen så tæt ind til mig før. Og så blev han syg. Og jeg havde heller aldrig oplevet døden så tæt på før. Jeg var så uforberedt. På det hele«.
Hanne Ørstavik ligner sig selv. En lys, lidt punket frisure med pandehår klippet med lineal og sin signatur, et kulørt, mønstret slips om halsen. Den norske forfatter, der er kendt for kompromisløst at søge sandheden og ofte bruge sine egne erfaringer, når hun skriver om det, der er svært i livet.
Og hun er da også ved at finde sig selv igen, siger hun. Efter hendes mands sygdom og død, siden sorg og håndtering af en masse praktiske ting, kan hun så småt mærke sig selv.
»Det er først nu i efteråret, at jeg igen nærmer mig skrivningen. At min plads i mig selv igen er åbnet«.
