Nedslidte plejehjem, pressede psykiatriske afdelinger og fødestuer fylder i romaner, og i digte kan vi læse om ghettoområder og kriminelle miljøer. Forfattere sætter fingeren på samfundets ømme punkter og skriver om dem, så vi læser os til blå mærker.
»Der er en tendens i øjeblikket, hvor forfatterne beskæftiger sig med institutioner, fængsler, hospitaler, væresteder og prøver at beskrive virkeligheden. De rapporterer fra hjørner af velfærdsstaten, som mange af os ikke har førstehåndskendskab til, men som er vigtige i det politiske liv«.
Det siger professor i litteratur ved SDU, Lasse Horne Kjældgaard.
Derfor giver det mening at rette opmærksomheden mod skønlitteraturen, før vi i efteråret går ind i stemmeboksene for at sætte vores kryds, mener han.
