Beer pong og bodytequilas, bakker med pebermynteshots, fest i dyrekostumer. Tilfældig sex med en, der var på dansegulvet samtidig og klar på at vælte med ind på kollegieværelset.
Et ungdomsliv, hvor dagene går med studier, weekenderne med fester. Alt er for sjov, alt handler om at søge ekstasen, ingen gider tale alvorligt, være ægte nærværende og lytte efter, hvis man virkelig har noget på hjerte.
Sådan har Vibe det. Hun er den ene hovedperson i Sofie Riis Endahls nye roman ’Vi dør alligevel snart’, der handler om en ung kvinde, der på overfladen stråler af succes, men er ensom midt i festen. Da Jehovas Vidner rækker ud efter hende, vil hende, rammer de et ømt punkt. Den anden hovedperson er Mads, der er med i trossamfundet og ikke fatter, at Vibe vil ind.
Bogen skildrer en generation, der kan swipe og zappe sig til sex og sjov, men som også er presset af valgfriheden og har svært ved at forpligte sig. Det kender Sofie Riis Endahl selv til. Hun står klar uden for Det Elektriske Hjørne i det indre København, en café, der har lagt gulvbrædder til branderter i generationer.
