På bænkene i museumslokalet er der fuldt af mennesker. Det er midt på dagen, og folk i alle aldre er mødt op. I Holland døde 200.000 mennesker under den nazistiske besættelse, og både Museum for modstandskampen og Anne Franks Hus er permanente markeringer af det, der ikke må glemmes. Netop i denne tid markeres 75-året for befrielsen i 1944 og Den Bosch ønsker med sit tiltag at øge bevidstheden om, hvordan design kan misbruges – også i vor tid.
Der er fotoforbud på udstillingen. Montrerne, som vises på etagen nedenunder, er fulde af genstande, som man ikke vil have fotograferet og spredt for eksempel på sociale medier. Nazistiske blade, tidsskrifter og bøger målrettet henholdsvis børn og unge, husmødre, ’herrer’ samt den brede befolkning. Fotobøger, som forherliger Hitler, og frimærker med hans portræt. I den lille (fremragende) audioguide, som går i dybden med udstillingens genstande, oplyses det, at både Hitler og hans cheffotograf, Heinrich Hoffmann, modtog royalties af postvæsenet, når de brugte billedet af Føreren på frimærker.
På væggen hænger den berømte sorte valgplakat. Et ansigt på sort baggrund, med hvide versaler og navnet HITLER.
Til de mindre er der samlekort om racelære. ’Mein Kampf’, som blev solgt i 10 mio. eksemplarer, ligger ved siden af Nazipartiets designmanual, der ligesom SA-håndbogen detaljeret beskriver et utal af partimæssigt korrekte fremgangsmåder og ritualer.
