0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Rebekka Notkin er fan af fine detaljer og materialer, der inviterer til at blive rørt ved. Det er derfor heller ikke ualmindeligt, at hun aer møbler, lamper og vægge i ny og næ. Spisebordet er designet af Grethe Jalk og fundet på Lauritz.com, stolene er tysk design, mens rispapirlampen er fra &Tradition.

Hjemme hos hende må du gerne spille bordtennis på designerbordet

Dyre smykker var engang noget, man kun bar på mærkedage. I dag bliver de også brugt til hverdag, fortæller smykkekunstner Rebekka Notkin, som har indrettet sit hjem på Frederiksberg ud fra samme devise som smykkerne: Hun elsker at omgive sig med smukke ting, men de bliver kun smukkere af at blive brugt.

FOR ABONNENTER

»Jeg har altid været optaget af fine ting«, fortæller Rebekka Notkin, da hun skal se tilbage på, hvorfor hun valgte at uddanne sig til guldsmed og gennem de seneste 26 år har formået af skabe sig et navn i en branche fuld af dygtige konkurrenter.

Et navn, der associeres med smykkekunst med et enkelt og alligevel overraskende formsprog udført i 18 karat guld og til tider tilsat ædelstene. Et navn, der er nået frem til landets designinteresserede spidser, hvor det bestemt ikke er ualmindeligt at se blandt andre kronprinsesse Mary iført en af Notkins ringe, halskæder eller øreringe. Og et navn, der også gør sig i udlandet, hvor kunder fra Los Angeles og New York uden at have set smykkerne i virkeligheden bestiller for mere end 50.000 kroner over nettet.

Et besøg i Rebekka Notkins hjem gør det meget hurtigt klart, at det ikke kun er på smykkefronten, hun formår at formidle sin stærke æstetiske sans. Hjemmet er stiligt indrettet på en facon, som du kun kan, hvis du er i besiddelse af den her udefinerbare fornemmelse for æstetik. En fornemmelse for, hvornår noget er for meget, og andet for lidt. Hendes internationale udsyn og kreative åre gør kombinationen af farver, møbler og tilbehør i hvert rum i rækkehuset på Frederiksberg til en oplevelse at studere. Kogt helt ind hænger Rebekka Notkins smykkekunst og evne til at indrette sig med et interessant og luksuriøst udtryk nok sammen med, at hun netop altid har været optaget af fine ting.

Rebekka Notkin er født i København, men voksede op i landsbyen Ring på Sydsjælland, der er mest kendt for at være maleren L.A. Rings fødeby. Familien Notkin flyttede ind på en stor gård, dog uden dyrehold. Moren gik hjemme, mens faren arbejdede som guldsmed for et firma, men etablerede også værksted hjemme. Et værksted, som Rebekka elskede at være i.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce