Februarsolen er på vej ned bag Høje Gladsaxes 16-etagers boligbebyggelser, da Thomas Bo Larsen kommer skrående over den halvtomme parkeringsplads.
De fem betonblokke kom til verden i 1966 – tre år efter skuespilleren – og det er her og i den nærliggende Værebropark, Thomas Bo »hang ud med huller på knæene og knoerne og lavede rimelig meget ballade«, da han var knægt.
Denne eftermiddag er både hænder og knæ dog intakte, og skuespilleren, der sidenhen er flyttet til det mere mondæne Frederiksberg, er iklædt mørkt tonede Diesel-briller, sort North Face-jakke og askegrå skinny jeans.
Ansigt og overkrop er indhyllet i en sødlig sky fra e-cigaretten, og Thomas Bo Larsens silhuet giver associationer til en bokser på vej i ringen. Og det er han faktisk også.
