Så kan det godt være, at ’Seinfeld’ på elegant vis italesætter, hvorledes normløsheden skaber sine egne uskrevne love og regelsæt, og hvordan ellers frigjorte medlemmer af den øvre middelklasse i New York City er nogle egomaniske røvhuller; men ’Venner’ gestalter de sociale adfærdsmønstre og strukturer, vi alle kender fra vores opvækst i børnehaven, skolen og gymnasiet, og samtidig viser den, hvordan vi hænger fast og vægrer os ved at blive voksne for alvor.
Man kan sige, at ’Seinfeld’ afsluttede en periode ved at skildre moralens omslag i amoral. Den traditionelle situationskomedie havde jo altid et moralsk budskab ved enhver episodes afslutning, og på den måde mimede den en klassisk poetik: Tilskueren kunne spejle sig i handlingen og blive et klogere og bedre menneske ved at tage ved lære af det skete. Internalisere reglerne, så at sige.
