Selv om vores kongerige endnu rummer over 30 egnsvarianter af modersmålet, er det stort set kun det tillempede københavnsk, vi kalder rigsdansk, som finder vej til moderne film- og tv-fiktion. Det undrer sprogforskeren Michael Ejstrup.
»Dialekt er et lige så vigtigt filmisk virkemiddel som tøjet, møblerne, lokationen. Der må ikke stå en skål fra 1950’erne på bordet, hvis filmen foregår i 1945. Det risikerer at virke utroværdigt og bryde illusionen. Det samme gælder sproget, men det er bare vanskeligere at få rigtigt end et kaffestel«, siger Ejstrup.
Han bemærker, at det er obligatorisk for skuespillere i den engelsktalende verden at have flere accenter i sin værktøjskasse.
»Men vi har aldrig satset på det i Danmark. Teaterskolerne har ikke undervist i det, og der er sjældent råd til at ansætte en dialektcoach på en dansk film eller tv-produktion«, siger Michael Ejstrup.
