Under sin opvækst vidste Sun Hee Engelstoft ikke noget om sin biologiske mor. Det eneste, hun fik at vide, var, at moren havde givet hende væk, fordi hun elskede hende. At hun var blevet givet væk i kærlighed.
Det lød jo smukt, men på en måde var det også en foruroligende tanke, for hvad var det præcis ved morens virkelighed, der var så forfærdeligt, at en bortforæring af hendes eget kød og blod kunne anses for den største kærlighedshandling?
Spørgsmålet rumsterede længe i Sun Hee Engelstoft, som tog det med i bagagen, da hun i sine tidlige 20’ere indledte en søgen efter sine rødder i Sydkorea. Her fandt hun efter mange år frem til sin biologiske mor, som imidlertid ikke ønskede at se hende.
Men på en måde fik den unge instruktør alligevel mulighed for at møde moren – eller i hvert fald varianter af, hvem hun kunne have været.
