Bedst som jeg har vendt superheltene ryggen, angriber Swamp Thing mig bagfra og hiver mig ned i sumpen. Derned, hvor lillebyens hemmeligheder bobler i mørket, der, hvor kemikalier fucker med naturen og gør den farlig, og der, hvor mordofre bliver reddet af sydstatssumpens flora, så de kan genopstå som plantemænd, der hævner sig over menneskenes klimasynder.
Jeg kunne ikke få vejret dernede, mens jeg jublede over æstetikken, atmosfæren, intrigerne og ikke mindst den fugtige levende natur. DC Comics har endelig fået overført en af deres tegneseriehelte til tv-formatet, så man sluger hvert et afsnit. Ligesom fans slugte hvert et hæfte dengang i 1980’erne, da serien om sumpmanden blev overtaget af Alan Moore, den britiske tegneserieforfatter, hedning, okkultist, anarkist og vegetar, der også står bag mesterværkerne ’Watchmen’, ’V for Vendettea’ og ’From Hell’.
Tv-serien dykker ned i hans mørkegrønne cellulært poetiske tilgang til naturen, og selv om den ikke stikker lige så dybt, skaber den noget af samme småhallucinerede, fortættede stemning, samtidig med at den formår at tage Moores natursyn så seriøst, at man ikke griner, når en plantemand kommunikerer med blomster og træer. Det er forenklet, men ikke plat, og det føles stadig vedkommende, særligt i en tid med klimakrise og videnskabelig evidens for, at træer rent faktisk taler med hinanden.
Så hvorfor fanden besluttede DC sig pludselig for at aflyse det hele? Første sæson, der havde et budget på 85 millioner dollars, skulle blive den sidste med alle sine løse ender. Og hvorfor skar man derudover 3 afsnit væk, så 13 blev til 10, og en formfuldendt serie endte som en flosset, usammenhængende og udvandet fortælling. Producere og skuespillere var lige så overraskede. Fans rasede og startede kampagnen #SaveSwampThing på de sociale medier. Men DC har nægtet at udtale sig trods flere henvendelser fra større medier.
