0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hildur Ýr Ómarsdóttir
Foto: Hildur Ýr Ómarsdóttir

Prisvindende instruktør har taget billeder af en død hest i over to år ved gletsjeren på Island

Instruktøren bag ’Vinterbrødre’ undersøger døden i sin nye film ’En hvid, hvid dag’, der er optaget på Island. Politiken fløj til fiskerbyen Höfn. Ligesom George Clooney.

FOR ABONNENTER

De optager film med George Clooney lige her oppe«, siger Iris Heidar Johannsdottir og peger op mod Vatnajökull, den største gletsjer i Europa, som slænger sig hen over bjergene til venstre for bilen. Vi er på vej fra den lille lufthavn ind til byen Höfn, der ligger på Islands sydøstlige kyst. Der er lidt over 2.000 indbyggere i den gamle fiskerby. Nu lever den også godt af de mange turister, der valfarter til landet. Og af de filmproduktioner, der gennem længere tid er blevet tiltrukket af Islands grove, vejrbidte natur og de store skattefordele, som den islandske regering giver udenlandsk film- og tv-produktion.

Det er her, Hlynur Pálmason har optaget sin nye film ’En hvid, hvid dag’, der handler om den pensionerede politimand Ingimundur (Ingvar Sigurðsson), der sørger over tabet af sin kone. Han sætter sin datters hus i stand og passer sit 8-årige barnebarn, Salka. Da han rydder op i konens efterladenskaber, finder han tegn på, at hun har haft en affære, og han bliver mere og mere besat af at finde sandheden. Han bliver detektiv i sin egen sorg.

»Da Hlynur var lille, troede vi alle sammen, han ville blive biolog. Han samlede på små dyr og studerede dem i timevis. Men så begyndte han at lave film som teenager. Så glemte han alt om dyrene. Det er alt eller intet for Hlynur«, fortæller hans storesøster.

Hun er fire år ældre end den danskuddannede filminstruktør Hlynur Pálmason, og hun er sendt ud for at agere chauffør. Jeg har fløjet lavt over landet fra Reykjavik. Ud af propelflyets lille vindue har jeg kunnet følge naturen på tæt hold. Jorden har elefanthud. Nogle steder ligner landskabet sprækkede fodsåler. Andre steder hårdt pisket flødeskum.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce