Hvem bestemmer, at du kan se nye dokumentarer som den store serie ’Scandinavian Star’, ’Krigsfotografen’ om Jan Grarup eller serien ’Familien Asbæk’? Og hvem bestemmer, at du har mulighed for at se oscarnominerede dokumentarfilm som ’The Act of Killing’, ’Burma Vj’ og ’The Cave’, der alle er danskproducerede og har vundet et hav af internationale priser?
Bag priserne og filmene befinder der sig et benhårdt økonomisk magtapparat, som sjældent får offentlighedens bevågenhed, men reelt beslutter, hvilke instruktører der får lov til at fortælle deres historie i Danmark.
Film&TV har spurgt et bredt sammensat panel bestående af 15 personer med faglig indsigt i dansk dokumentarfilm for at opklare, hvem de mest magtfulde er i den danske dokumentarfilmbranche, som har haft enorm kunstnerisk succes både nationalt og internationalt i de seneste årtier. Det gælder for alle de øverst placerede på listen, at deres position i magthierarkiet hænger snævert sammen med deres job som enten ansatte med økonomisk ansvar i DFI eller redaktører for dokumentarfilmsområdet på public service-kanalerne. De fem øverste på listen har alle adgang til at støtte produktionen af film og for tv-redaktørernes vedkommende siden indkøbe film til visning på skærmen.
Når man ser den roste ’Scandinavian Star’, er der i virkeligheden tale om resultatet af en årelang arbejdsproces fra idé og udvikling til produktion, redigering og visning. En så stor undersøgende, kunstnerisk satsning havde slet ikke kunnet lade sig gøre uden støtte fra filminstituttet og Danmarks Radio. Ifølge DFI’s hjemmeside har den seks timer lange dokumentar modtaget 2.570.000 kroner i alt af instituttet, og dertil kommer støtten fra DR. Det er i det hele taget sådan, at en dokumentarfilm eller et dokumentarisk program sjældent ser dagens lys uden støtte fra de mest magtfulde spillere i det danske støttesystem.
