1Stor instruktør in spe
Danske Katrine Brocks har både en særlig interesse for og et særligt tag på karakterer med skrøbelige sind. Det kunne man se i hendes rørende afgangsfilm fra Den Danske Filmskole, ’Under bølgerne, over skyerne’ (2019), og nu igen i denne formfuldendte film om en kvinde, der skal træffe nogle svære valg på vegne af sin 9-årige datter og sig selv. Man fornemmer en dyb loyalitet med karaktererne, som aldrig bliver fortegnede. Brocks bliver interessant at følge i fremtiden, og hvem vil ikke gerne kunne prale med, at de har set en stor instruktørs første værker?
2Mere trist end sjovt
Talemåden ’i mørke er alle katte grå’ betyder, at den, der ikke skiller sig ud fra mængden, forbliver anonym. Og selv om denne dokumentar handler om to grå katte, er deres ejer så langtfra en person, der er til at overse. For eksempel danderer den midaldrende Christian gerne rundt på det lokale skiresort med kattene Marmelade og Katjuscha på skuldrene. Det er mere trist, end det er sjovt, for Christian er uden tvivl temmelig ensom. Det virker, som om instruktøren har fået ufiltreret adgang til excentrikerens inderste på en måde, man blandt andet kender fra østrigske Ulrich Seidl.
