Da Ingeborg Mo kom hjem fra et besøg i banken tilbage i 2016 med en brochure for et nyt byggeprojekt i Danmark, var der ingen tvivl om, at det nu var hendes drøm. For hende selv, for familien og i virkeligheden for hele verden. En drøm undfanget i det passive søvngængeri, som angsten for klodens undergang og hendes børns fremtid alt for længe havde holdt hende fanget i.
»Der var kun aktivisme tilbage, men vi havde også fire børn, så vi kunne ikke svømme ud og lænke os til en boreplatform. Man er et ordentligt menneske ved at tage et ordentligt ansvar for dem, der er svagere stillet end en selv. Og lige nu er det naturen, der er nødlidende. Så den skal hjælpes. Det føler jeg, vi kan her«, siger hun i dag.
Som dokumentarfilminstruktør valgte Erlend E. Mo sammen med Ingeborg og deres børn at gøre hele rejsen til en film. En film om at rive alle de norske rødder op og flytte til Danmark for at leve i et klimaaktivistisk og økologisk utopia. Også selv om hans egen drøm mest af alt var at blive på gården i Norge.
Over to år filmede han alt. Da drømmen langsomt udviklede sig til et mareridt for hele familien, blev han ved med at filme. Som Ingeborg blev mere og mere skinger og fanatisk, og Aslaug udviklede sig til en teenagedrage, blev han ved med at filme. For Permatopia stod ikke klar som lovet, og frem til slutningen af 2017 måtte familien flytte fra sommerhus til sommerhus, alt imens deres tro på projektet blev hakket i stykker en udsættelse ad gangen.
