I sidste uge kunne Ekstra Bladet fortælle, at 27-årige Emilia Moth sagde op som produktionsassistent på den syriske instruktørs seneste dokumentarfilm ’The Cave’, fordi Feras Fayyad underholdt hendes kolleger til deres fredagsbar hos i det danske filmselskab Danish Documentary i København med, at han tænkte på hende, når han onanerede.
Da hun sagde fra, frøs han hende ude. En anden kvinde på settet, Aleksandra Krajewska, fortæller til Ekstra Bladet, at hun efter en afvisning af ham modtog en sms med beskyldninger om, at hun havde »jagtet og diskrimineret« Fayyad, fordi han er syrisk flygtning.
Lignende beskeder har Steen Johannessen modtaget, ligesom han kender til flere andre, den prisbelønnede instruktør har beskyldt for racisme.
