Carlsens profeti er dog langt fra det fiktive ’Mad Men’-inspirerede univers, som Beth Harmon lever i. For som de kyndige seere af det anmelderroste Netflix-drama, der topper listen over mest sete serier på streamingtjenesten både i Danmark og i USA, har bemærket, bliver Beth Harmons forsøg på at bryde mandsmonopolet i skakverdenen ikke ligefrem påskønnet.
Skildringen af sexisme i skakverdenen er på den måde påfaldende nøjagtig. Og desværre stadig aktuel selv i en #MeToo-tid. Det kan jeg som amatørskakspiller og kvinde skrive under på. I en alder af 8 år smagte jeg tidligt på skakkens iboende mandschauvinisme, da min læremester og farfar fortalte, at piger nok ikke kunne blive lige så gode til skak som drengene. Det gjorde ondt, da jeg nogle år senere vandt over ham.
I serien følger vi den forældreløse Beth Harmon, der er et gudsbenådet skaktalent. Allerede ved deltagelsen i den første turnering i 1950’ernes Kentucky, USA, bliver hendes køn gjort til et handikap. Hun begynder at bide fra sig – i takt med at modstanderne får nys om hendes storslåede evner – med snappy comebacks:
»Man behøver ikke et adamsæble for at spille skak«, lyder det blandt andet.
