De seneste 20 år har været vilde for dansk dokumentarfilm.Dels skovlede danske instruktører priser ind på store festivaler i begyndelsen af 2000’erne, dels blev den nu internationalt vigtige dokumentarfilmfestival CPH:DOX stiftet i 2003, dels er dokumentarfilmen sprunget i luften og har udkrystalliseret sig i masser af nye genrer og er nu både kunstnerisk, historisk, aktivistisk, antropologisk, cinematisk, scenisk, advokerende og hybrid.
Og nu, hvor CPH:DOX finder sted for 19. gang, er der måske et nyt opbrud i gang. For festivalen bliver den foreløbig sidste med stifter, kunstnerisk leder og direktør Tine Fischer i spidsen. 1. maj tiltræder hun som rektor på Den Danske Filmskole, hvor en stor del af de danske dokumentarinstruktører får deres opdragelse.
I forbindelse med CPH:DOX har vi derfor spurgt 10 markante danske dokumentarfilminstruktører, hvilke 10 danske og 10 internationale dokumentarer de synes har været de vigtigste, bedste og mest inspirerende i filmhistorien, og bedt dem give deres syn på dokumentarfilm anno 2021.
En af dem er 50-årige Christina Rosendahl. I 2017 lavede hun sin seneste dokumentarfilm ’Vold i kærlighedens navn’ om krisecenteret Danner. Siden 2014 har hun været forkvinde for Danske Filminstruktører.
