Tilbud: Få digital adgang og avisen leveret i weekenden for 199 kr./md.

Onlinesvindlerne bliver stadig dygtigere – men hvem er de egentlig? Hvorfor er de så svære at stoppe? Mød nogle af dem, der arbejder med at forebygge og bekæmpe økonomisk it-svindel i Danmark, og bliv klogere på, hvordan du bedst beskytter dig.

En verden af cybersvindel: Undgå fup på nettet

Køb billet her.

Vi inviterer dig til en tankevækkende og aktuel aften, hvor du kommer helt tæt på den globale virkelighed bag internetsvindel. Med udgangspunkt i serien “Cyberslaverne” får du et unikt indblik i en verden, der sjældent er synlig – men som kan påvirke os alle. Du får også kendskab til, hvad du selv kan gøre for at beskytte dig mod svindlerne.

Journalisterne Thomas Foght (Jyllands-Posten) og Sebastian Stryhn Kjeldtoft (Politiken) tager dig med bag kulisserne i deres arbejde. Gennem personlige fortællinger fra deres rejser møder du både bagmændene, svindelcentrene og de mennesker, der bliver fanget i systemet. Du får også indsigt i, hvordan internationale kriminelle netværk trækker tråde helt til Danmark.

Derudover kan du høre fra eksperter og praktikere, der arbejder med at forebygge og bekæmpe økonomisk it-svindel i Danmark – og som deler deres viden og erfaringer. Oplev Sine Gregersen, stifter af Center mod økonomisk it-svindel, som har mistet sin mor til kærestesvindel, og som nu arbejder for at forhindre kontaktsvindel.

Du kan også høre, hvordan Lasse Karner, Fraud Intelligence & Awareness hos Nordea, og Bjarke Dalsgaard Madsen, vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, dagligt håndterer internetsvindel, og blive klogere på, hvordan du bedst sikrer dig.

Du kan møde:

  • Sebastian Stryhn Kjeldtoft, Asienkorrespondent på Politiken
  • Thomas Foght, korrespondent fra Jyllands-Posten
  • Sine Gregersen, stifter af Center mod økonomisk it-svindel
  • Lasse Karner, Fraud Intelligence & Awareness, Nordea
  • Bjarke Dalsgaard Madsen, vicepolitiinspektør, Københavns Politi

Glæd dig til en oplysende aften med stærke fortællinger, aktuelle perspektiver og konkrete råd til, hvordan du passer på dig selv og andre i en digital tidsalder.

Arrangementet finder sted både i København og Aarhus.

  • Onsdag 6. maj kl. 17.30-19, dørene åbner kl. 17.
  • Salen, Politikens Hus, Vestergade 28, København K
  • Pluspris 120 kr.
  • Studiepris 80 kr.
  • Pris uden abonnement 195 kr.
  • Billetgebyr pr. billet 10 kr.

Køb billet her.

Maria Marqvard Jensen

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her