Vi har aldrig taget mere kokain i Danmark. Kokainen er stærkere end nogensinde, og det har ikke været billigere.
Sidste år blev der konfiskeret 110 tons kokain på havnen i den belgiske by Antwerpen, der er porten til det europæiske marked. Men det vurderes, at det kun udgør 10 til 15 procent af den samlede mængde.
I Colombia, hvor det meste af verdens kokain produceres, erklærer politikerne kampen mod narkotika for tabt. Soldater, guerillaer, bandemedlemmer, misbrugere og almindelige mennesker mister livet i kokainkrigen.
Politiken har fulgt vejen fra koka-bladene bliver plukket, til det ender oppe i danske næser.