Kokain er den direkte vej til hjernens lykkecenter, men kan også føre til en ubehagelig nedtur, rastløshed og risiko for psykoser og afhængighed, hvor kroppen skriger på mere.

Professor, overlæge Anders Fink-Jensen har stor viden om psykoser og misbrug af euforiserende stoffer. Her fortæller han alt om, hvad kokain gør ved din krop og hjerne.

Sniffes

De fleste sniffer kokain. Men det kan også både spises eller drikkes, så optræder effekten bare tidsforskudt.

Ryges

Ryges kokain, sker det efter en kemisk proces og kaldes free base-kokain eller crack. Det var et stort folkesundhedsproblem i USA særligt i 1990’erne, men blev aldrig for alvor udbredt i Danmark. Når stoffet ryges, kommer det hurtigere til hjernen, end hvis det sniffes. Derfor opleves virkningen også kraftigere. Derfor er crack også mere afhængighedsskabende og farligt.

Indsprøjtes

Kokain kan også indsprøjtes ligesom heroin. Det er den mest potente og farligste måde at tage stoffet på.

Hjernen fungerer ved, at forskellige hjerneområder skal kommunikere indbyrdes, og information fra en nervecelle videresendes til andre dele af hjernen ved hjælp af et signalstof.

Når signalstof bliver frigivet i det modtagende hjernecenter, bliver kommunikationen forstået. Det kan være signalstoffet melatonin, du bliver træt. Serotonin, du ændrer humør, tankeprocesser, hukommelse. Eller dopamin, du oplever glæde, begejstring, rus, lykke.

Når dopamin bliver frigivet i forhjernen i det såkaldt limbiske område, også kendt som vores belønningscenter, oplever mennesker rus, lykke og glæde. Dopamin har også betydning for, at mennesker aktiverer sig og kan koncentrere sig.

Belønningen udløst af dopamin får mennesker til at gentage en handling, vi finder rar: spise, indtage væskedrikke, vand og dyrke sex. Dette har i sagens natur stor betydning for artens overlevelse.

Alle euforiserende stoffer – nikotin, alkohol, kokain, heroin, hash – medfører frigivelse af dopamin i det såkaldte belønningscenter i hjernen.

Specielt centralstimulerende stoffer kan inducere meget højere frigivelse af dopamin, end der sker på naturlig vis.

Stofferne highjacker hjernens belønningssystem. Derfor kan mennesker i princippet blive afhængige af alle stoffer, fordi det var rart første gang, og vi vil gerne opleve denne følelse igen. Og igen. Kokain virker ved at blokere for tilbagetransporten af dopaminmolekylet, så dopamin ikke fjernes fra synapsespalten, og dopaminaktiviteten stiger. Derfor kan folk godt lide kokain.

Overlæge ved Psykiatrisk Center København, dr.med.

Klinisk professor ved Københavns Universitet

Leder af Neuropsykiatrisk Laboratorium.

Medlem af Retslægerådet.

Tidligere formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

Kokain-rusen har tre faser.

’Suset’

De første 5 minutter. Man får et kæmpe boost af selvtillid, en stor lyst- og lykkefølelse, eufori. Det er rusens mest intense periode. Ryger du kokain som crack eller sprøjter kokain ind i blodårerne, kommer effekten hurtigere og kraftigere.

’Høj’

Kommer efter 5-10 minutter og kan vare op til en time. Det er mindre intenst end de første minutter, men energien og humøret er højt, sanser og reflekser er stærkt skærpet, du ser og hører alt klarere og skarpere. Du er observant, ovenpå, frisk, fri, udadvendt, stærk, selvsikker, opstemt, åben, men mister fokus på mad, vand og søvn. Du trækker vejret hurtigere, puls, blodtryk og kropstemperatur er øget.

’Nedturen’

Du bliver mere udmattet, indesluttet, nedtrykt, sur, irritabel, rastløs, træt. Og man vil have effekten igen – også for at få nedturen til at stoppe.

»Kokain er risikabelt på groft sagt fire punkter:

• Du kan blive psykisk afhængig, så du kan ende i et alvorligt misbrug.
• Du kan få helbredsproblemer, hvis der er urenheder i kokainen – eller der ligefrem er tilsat andre stoffer.
• Du kan få fysiske helbredsproblemer, også alvorlige, så som hjerterytmeforstyrrelser, forhøjet blodtryk og hjerneblødninger.
• Og kokain kan udløse psykoser«

»Folk behøver ikke være psykotiske i forvejen, men en psykose kan pludselig blive udløst af kokainindtaget. Du kan blive paranoid, og det er derfor, retspsykiatere møder borgere, der efter en kokainrus er blevet psykotiske eller har fået en forværring af deres psykose, og så har de begået eksempelvis drab eller vold. Det er altså ikke til at spøge med, for ingen aner, hvem psykosen rammer«.

»Det er bagsiden af medaljen: Du kan blive sindssyg, aggressiv og farlig af kokain«.

»Hvis du eller jeg tog kokain i en uge, ville vi, ligesom alle andre, sagtens kunne risikere at få paranoide forestillinger og føle os usikre på andre mennesker, føle, at andre taler bag vores rygge, vi bliver utrygge ved andre mennesker, fordi stoffet roder rundt med hjernens evne til at fungere normalt. Har vi i forvejen sociale udfordringer, vil kokainen også kunne forværre det kraftigt«.

Sniffer du kokain ofte, kan det påvirke næseskillevæggen, der helt kan forsvinde. Du kan også få næseblod af at sniffe.

Kokain kan påvirke potens og sexlyst.

Blodkarrene trækker sig sammen, når du tager kokain. Det øger blodtrykket, som så påvirker hjerterytmen. Derfor er hjerneblødninger og blodpropper i hjerte og hjerne ikke sjældent forbundet med kokain. I USA er mange dødsfald blandt unge mænd mellem 20 og 40 år kokainudløst på grund af hjerneblødninger eller blodpropper. Man dør jo sjældent i den alder, hvis man altså ikke er ude for en ulykke. Dog er dødsfald oftere forbundet med opioidmisbrug end kokainmisbrug.

Både den psykiske afhængighed og de fysiske risici er forbundet med dosis og hyppighed. Jo oftere og jo mere, jo større risici.

Overdosis kan også være dødelig, da det kan føre til store temperaturstigninger, vejrtrækningsbesvær og kramper, ligesom en overdosis kan øge påvirkning på blodtryk, der kan give hjerneblødninger og hjertestop. Inden da ses ofte kramper og bevidstløshed.

Kokain kan måles i blodet i timer efter indtag, mens det kan påvises i urin flere dage efter.

»Mange, der prøver kokain første gang, får en fantastisk, euforisk oplevelse og en meget, meget kraftig effekt. De tænker, at det her er noget af det bedste, de nogensinde har oplevet. De har været fulde af energi og i en lykkerus, som de vil prøve igen. Og igen. Og for nogle kører det så ligesom derfra. Nogle ender i en alvorlig psykisk afhængighed«, siger Anders Fink-Jensen.

Afhængigheden er klart det farligste ved kokain, og det udvikles hurtigt. Hjernen bliver hurtigt følsom, når den har oplevet kokain. Det øger tilskyndelsen til at ville prøve igen.

Når du tager kokain hyppigt, vil den euforiske effekt kunne blive mindre, og det kan anspore til et øget forbrug. Det kaldes tolerans. Det kendes fra misbrug og storforbrug af såvel legale som illegale stoffer, herunder lovlige medicinske stoffer. Tolerans ved kokain er dog mindre udtalt end ved andre stoffer som opioider og heroin.

Kokain medfører ikke i samme omfang den fysiske afhængighed med abstinenser og ryste- og svedeture, som eksempelvis hvis en alkoholiker stopper med at drikke eller en morfinist stopper opioidmisbruget. Kokainmisbrug skyldes primært psykisk afhængighed, hvor brugeren vil have den rare psykiske effekt af stoffet – igen og igen og igen.

»Vi andre ville jo stoppe med noget, der bliver mindre og mindre sjovt at indtage – og som koster mange penge og er svært at skaffe. Vi ville nok holde op. Men kokainmisbrugerens hjerne adapterer og ændrer sig, så der kommer den her stofsøgende adfærd, der trumfer det meste. Det er skræmmende«, siger Anders Fink-Jensen.

Alle bliver naturligvis ikke misbrugere. Nogle tager kokain en gang om året eller måneden eller en enkelt gang i weekenden, uden at de bliver misbrugere. Og fungerer o.k. bagefter. Men det er helt klart den psykiske afhængighed, der er den store risiko, for ingen ved, om man er disponeret for afhængigheden. Nogle kan jo blive afhængige, nærmest første gang de får det i næsen, men andre kan tage det on and off, uden at de ender i et problematisk forbrug eller misbrug.

Der findes modgift til heroin – naloxon – men ikke til kokain. Det vil sige, at der ikke findes nogen medicinsk behandling af et kokainmisbrug. Alene psykologiske teknikker og samtaleterapi.

Vi har aldrig taget mere kokain i Danmark end nu. Kokainen er stærkere end nogensinde, og det har aldrig været billigere.

Kokainen strømmer ind i Europa. Alene i den belgiske havneby Antwerpen blev der sidste år konfiskeret 110 tons kokain. Samlet vurderer toldmyndighederne, at de kun stopper 10 til 15 procent af den kokain, der kommer til Europa.

I Colombia, hvor det meste af verdens kokain produceres, erklærer politikerne kampen mod narkotika for tabt. Soldater, guerillaer, bandemedlemmer, misbrugere og almindelige mennesker mister livet i kokainkrigen.

Politiken har fulgt vejen, fra kokabladene bliver plukket, til det færdige stof ender oppe i danske næser.

Mød journalistBo Søndergaard og fotograf Mads Nissen 21. november kl. 17.30 til et arrangement i Politikens Hus. Her fortæller de om arbejdet med at følge kokainens rejse til Danmark, og læserne får indblik i deres overvejelser. Kulturjournalist og podcastvært Gudrun Marie Schmidt styrer samtalen, og du har mulighed for at stille spørgsmål til initiativtagerne bag serien.

Tilmelding påpolitikenbillet.dk/live.

Tekst: Lars Igum Rasmussen

Grafik og digital tilrettelæggelse: Mads Pedersen

Layout: Caroline Niegaard

I redaktionen: Redaktør Niklas Rehn, projektleder Laura Aller Jónasdóttir og chef for Politiken Fortæller Johannes Skov Andersen