Gense livestream fra 7. juni 2021
Få politikere har så vedholdende gennem så mange år formået at gøre skiftende partifæller edderspændt rasende som socialdemokraten Ritt Bjerregaard. Sådan stod der i Politikens fødselsdagsomtale af den forhenværende politiker, da hun for nyligt fyldte 80 år. På den runde dag udkom ’Ovenpå’, der er sidste bind i Ritt Bjerregaards erindringer. Her fortæller hun om sin tid som overborgmester i København, om Socialdemokratiet under Helle Thorning-Schmidts og Mette Frederiksens ledelse, men også om det at være kvinde i politik, om at søge magt og indflydelse som kvinde, og om hvad der adskiller mænd og kvinder i magtpositioner. Gense hende denne aften i Pressen i samtale med Politikens indlandschef Amalie Kestler.