’Minari’ kommer hertil på et meget, meget ømtåleligt tidspunkt. Racisme vendt mod asiater er voksende i USA, ikke mindst efter at coronavirussen i Donald Trumps regeringstid blev italesat som »den kinesiske virus«.
Og når alt er sagt om, hvor pauvert sorte filmfolk typisk er blevet hædret med priser for deres præstationer i film, står det langt, langt værre til for asiater i filmbranchen. Det var en sensation, da den koreanske film ’Parasite’ og dens instruktør Bong Joon-ho blev bedste film og bedste instruktør ved Oscar-festen i 2020, og virakken om ’Minari’ bekræfter, at der kan være nye tider på vej.
’Minari’ fortæller om en lille koreansk-amerikansk familie, far, mor og to børn, der flytter ud på landet i Arkansas for at bo i en stor campingvogn midt i ingenting. I begyndelsen arbejder de på et fjerkræslagteri, hvor de kønsbestemmer kyllinger. Drengekyllingerne smides ud som affald. Derefter prøver de at få et landbrug op at køre, som kan servicere koreansk-amerikanernes kulinariske smag. Mormoren kommer dertil hjemme fra Sydkorea for at hjælpe til.
Jeg har fået fat i instruktøren bag ’Minari’, Lee Isaac Chung, og filmens stjerne, Steven Yeun, der spiller instruktørens fars alterego, over Zoom.
