I juni 1962 udbrød der strejke på Electromotiv-fabrikken i Novotjerkassk, der fremstillede elektriske lokomotiver. Rasende arbejdere nedlagde arbejdet og besatte fabrikken i protest mod de stigende priser på de i forvejen alt for få, rationerede fødevarer. Vreden blev ikke mindre af, at produktionsraterne samtidig blev sat op, mens lønnen blev sat ned.
Desværre for arbejderne kunne deres handling principielt ikke lade sig gøre.
En strejke var naturligvis en ideologisk umulighed i et USSR, hvor man havde bekendtgjort, at arbejdernes paradis ikke var en utopi, men en realitet.
Politbureauet og Khrusjtjov sendte de højtstående repræsentanter Mikojan og Kolosov til Novotjerkassk. Hæren lagde en jernring om byen, og KGB gik med vanlig nidkærhed i gang med at opspore bagmændene. For sådan nogle reaktionære banditter måtte der jo være, når arbejderne på den måde afslørede reaktionære tendenser – ovenikøbet lumsk forklædt som en arbejderstrejke! Noget så bagstræberisk måtte naturligvis finde sted i Don-regionen. Don-kosakkernes og De Hvides gamle højborg.
