Der er i denne sammenhæng noget passende ved, at det engelske navn Mare på dansk lyder som ’mær’ og på skrift læses som ’mare’ – altså den mytologiske skabning, der rider os om natten. For kriminalassistenten Mare Sheehan, spillet af Kate Winslet, fra HBO-miniserien ’Mare of Easttown’ er lidt en mær, og Easttown i Pennsylvania er som by et mareridt på den måde, som nogle amerikanske byer er blevet det i kølvandet på opioidkrisen.
Når jeg siger mær, mener jeg det i ordets bedste betydning, og på mange måder er Mare en gentagelse af en gammelkendt krimitrope: den plagede, flabede og ubestrideligt dygtige efterforsker. Hun er en mær, på samme måde som Gunvald Larsson og Carl Mørck er dumme svin. Hun bliver irriteret, når hendes hjemmeboende mor blander sig i hendes date med den nytilflyttede og fallerede forfatter Richard. Hun bliver sur, når hendes chef efter mordet på teenagepigen Erin tilkalder forstærkninger udefra (i skikkelse af den drenget charmerende Colin Zabel spillet af Evan Peters), hun bliver endnu mere sur, da hendes svigerdatter forsøger at få forældremyndighed over barnebarnet Drew efter at være blevet afvænnet.
Sidstnævnte er en afledt effekt af Mares grundsmerte: Hendes søns selvmord nogle år tidligere, der også har betydet en skilsmisse fra hendes nu eksmand og et belastet forhold til hendes teenagedatter, Siobhan. Hendes sorg er grunden til, at vi sympatiserer med hende, selv når hun ikke er sympatisk. Vi forstår, at her er en karakter, der på mere end en måde er blevet overmandet af livet, men alligevel fortsætter. Som mennesker så ofte gør det.
Mit ærinde her er dog ikke at fortælle dig, at ’Mare of Easttown’, hvis syvende og sidste afsnit kan ses på HBO Nordic fra på mandag, er en solid krimiserie, selv om den bestemt også er det. Handlingen i miniserien bugter sig og overrasker, præcis som en god krimi skal bugte sig og overraske, og man er opslugt af det nordic noir-grålige univers, der kun bliver mere trøstesløst af at foregå i USA’s rustbælte og have opioidkrisen som mølædt bagtæppe.
