0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Aude de Cazenove/Contour by Getty Images
Foto: Aude de Cazenove/Contour by Getty Images

Da Taleban indtog byen, brændte hun alle sine priser og filmplakater: »Jeg er så vred. Og føler mig ydmyget«

Den afghanske filminstruktør Shahrbanoo Sadat har været spærret inde i sin lejlighed i Kabul siden søndag. Hun er vred og føler sig ydmyget over, at Vesten har vendt afghanerne ryggen. Og så tror hun ingenlunde på, at Taleban har forandret sig.

FOR ABONNENTER

Da Taleban indtog Kabul i søndags, brændte filminstruktøren Shahrbanoo Sadat alle sine priser, diplomer og filmplakater. Der måtte ikke være nogle fysiske beviser for hendes kunstneriske virke i lejligheden, hvis Taleban trængte ind. Det har de endnu ikke gjort. Men hun har set dem på gaden.

I disse timer diskuterer hun med sig selv, om hun skal lade sin computer ligge tilbage og ødelægge de to harddiske, hun endnu er i besiddelse af, hvis hun skal forlade landet. Hun ved endnu ikke, om det er muligt. Men hun ved, at tiden er knap.

»Jeg har været spærret inde i min lejlighed i Kabul siden søndag. I tre dage har vi ikke turdet forlade lejligheden. Kvinder tør ikke gå på gaden. Og vi ved, at vi ikke har mange timer tilbage, før landet lukker helt«, fortæller Shahrbanoo Sadat i telefonen tirsdag.

Der er i alt 20 mennesker, der har søgt tilflugt i Shahrbanoo Sadats lejlighed. Hendes forældre, søstre, deres børn og nogle af de skuespillere, som Sadat har arbejdet med i filmen ’Mit børnehjem i Kabul’. Sadat vil ikke efterlade dem i Afghanistan. For de er i fare på grund af deres tilknytning til hende. Men måske bliver det hendes eneste mulighed for at overleve.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce