Foran den nordvestlige port til Kabuls lufthavn snor en undseelig skikkelse sig frem gennem menneskemængden. Han er ikke en stor mand, men han er rank og bevæger sig beslutsomt. Ansigtet er hærdet af solen, de mørke øjne er rolige og gennemtrængende. Han udstråler en naturlig autoritet – måske er det derfor, folk lader ham slippe forbi, selv om stemningen er intens.
Der er mange, der enten råber eller græder og trygler om at blive lukket ind. Soldater skyder advarselsskud for at holde dem tilbage. Her og der ligger der kroppe, der er bukket under for presset, eller for den nådesløse sol.
Da manden kommer tæt nok på porten, hæver han sin venstre arm, hvor han – som han har fået besked på – har skrevet tallet 11 med sort spritpen. Han får øjenkontakt med en mand i civilt tøj, der står bag en linje, inden for porten.
Få øjeblikke efter kommer en amerikansk soldat frem til ham.
