0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Se alle ulæste
|
Se læste
Se alt du følger

Næste:
Næste:
COTC Films Limited
Foto: COTC Films Limited

Med Chippendales kunne kvinder endelig udleve deres seksualitet, noget, der havde været forbeholdt mændene og stripshows. Og der blev flirtet, klappet numser og stukket pengesedler ind under trussekanten.

De så ud, som om nogen havde pustet dem op som badedyr

Strippertruppen Chippendales, hvis storhed og fald er emnet for dokumentar på DR, ramte direkte ind i kvinders begær i 1970’erne og 1980’erne. Højrefløjen hadede dem, men kvinderne elskede, at de endelig kunne få udløsning i det offentlige rum, skriver Michael Bo i dette essay om det olieglinsende stripperfænomen.

FOR ABONNENTER
Film og tv 17. okt. 2021 kl. 07.37

Michael Bo

Journalist
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Men de var et afgørende øjeblik i kulturhistorien, Chippendales. Ikke alene havde man årtiet inden fundet på den der mirakelpille, der gjorde, at kvinder kunne bolle, som det hed dengang, uden at skulle være forpligtet på vielsesring eller kødgryder de næsten 18 år, men aids, Guds straf over de promiskuøse, var der slet der slet ikke nogen, der havde haft fantasi til at komme op med.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Er du under 30 år og udeboende? Få halv pris her


Allerede abonnent? Log ind her

  • Gilbert Tourte/Ritzau Scanpix
    Sarah Meyssonnier/Ritzau Scanpix
    Keystone-france/Gamma-Keystone via Getty Images
    H. Babout/Ritzau Scanpix
    Cannes

    Schwarzenegger gjorde det, Paris Hilton gjorde det, Madonna gjorde det. Lige nu gør Tom Cruise det

FRAMES

Ikke kun filmkunsten, men også filmkritikken, kan trænge til nye vinkler og alternative blikke.

Film&TV har i denne serie bedt en række markante stemmer give vidt forskellige bud på visuelt tematiske snit med udgangspunkt i 4-6 frames fra film- og tv-historien.

En frame er filmens mindste grundelement. En frame er et enkelt billede på en filmstrimmel (eller nu en digital optagelse). Som regel er der 24 eller 25 frames i sekundet, når vi ser en film. Når vi laver et screenshot af en film, så kaldes det et framegrab.

Læs mere

Kristoffer Hegnsvad:  Solodansen skaber et sjældent intimt rum i filmkunsten

Amalie Langballe:   Katte på film repræsenterer det fremmede, det frie og det farlige

Mads Mikkelsen om stranden i film:  Her findes den utopiske frihed

Peter Schepelern om trapper på film:  Skal du op eller ned? Leve eller dø?

Psyko­ananalytiker Tine Byrckel:   Næsten ingen, jeg kender, har set Lars von Triers klitorisscene

Eva Tind om adoption på film:   Barnet bliver ikke givet væk i kærlighed, men i modstand

Regn i film:  Den største kliché har en lang og kompleks historie

Kvindens begærlige blik:  Nu kigger kvinderne tilbage

Filmskaber Sebastian Cordes:  Nogle gange kan ventetid på film være nerve­pirrende og elektrificerende

Lars Movin om farver på film:   Filmisk alliance udløste usædvanlig teknik, som gav begrebet farvefilm en ny betydning

Migranter i film:  De afrikanske instruktører viser os migranternes historie fra deres egen synsvinkel