De første fem minutter af Tsai Ming-Liangs film ’Days’, som vises i CAFx’ filmprogram, ser man en mand sidde helt stille. Kameraet bevæger sig ikke, manden bevæger sig ikke. Der er lyden af et tog i det fjerne og regnen udenfor, men han sidder helt stille og kigger ud ad vinduet, og vi kigger på ham.
Det er en ægte slow cinema-åbning, komplet i sin negation af narrativ og handling og med sin insisteren på at arbejde med rummet og tiden fremfor en fremadskridende historie. For efter noget tid med det tilsyneladende statiske billede begynder øjet at vandre rundt i de to rum, der er stillet til rådighed, først billedet foran os: hvert eneste hjørne af det, og så til sidst ind i tankens rum, der sættes fri via langsommeligheden.
Copenhagen Architecture Festival hed oprindelig Copenhagen Architecture Festival x Film og var en ren filmfestival med et tema. CAFx har vokset sig større, og der er events og paneldebatter og vandringer, og alt sammen godt, men det er stadig en luftig filmfestival i hjertet.
Kombinationen af arkitektur og film kan på overfladen virke som en tosset sammensætning, født i rige arkitekturvenlige fonde, der ønskede filmisk formidling. Men ... der er en slags mening i galskaben, fordi festivalskaberne så og skabte et kærligt rum for de gale film; dem, der ikke længere kan være i biografen, ofte endda ikke på filmfestivaler, men har fået præg af kunstinstallationer.
