Den blev i 2018 lanceret som en komedie, men ’Succession’ om den rige familie Roy og deres verdensomspændende selskab, Waystar Royco – der tjener milliarder på nyheder, telekommunikation, forlystelsesparker og cruiseskibe – byder ikke på en humor, som normalt ville kvalificere til den genrebetegnelse.
Den er ikke sjov på den der tv-serie-dåselatter-måde eller byder på en form for humor, der fører mod et ægte, hjerteligt befriende fælles grin. At se ’Succession’ er som at stivne i vantro (latter)krampe over, hvor forfærdelig dumme svin rige mennesker kan være.
Den prisvindende serie er blevet sammenlignet med Shakespeares ’King Lear’ og Orson Welles’ ’Citizen Kane’, men er kun halvvejs diskret i sine referencer til virkelige mennesker som mediemogulen Rupert Murdoch og hans sønner samt Fox-nyhedsmanden Roger Ailes og finansmanden Jeffrey Epstein – og typer som dem.
I hjertet af serien, der før tredje sæson består af 20 episoder af cirka en times længde, finder man Roy Logan, den 80 år gamle mogul, der i første afsnit af serien overvejer at træde til side til fordel for sin næstældste søn, Kendall.
