Det føles som at være blevet slået hjem. 2021 ligner 2020 på mange måder. Sidste år skrev jeg de årsopgørende fagartikler hjemme med børn på skødet. Dengang med kampgejst og en vis stolthed over, at det lykkedes, men også med en følelse af, at det kun lykkedes, fordi det skulle jeg aldrig nogensinde gøre igen.
Her sidder vi så.
Fagligt set må biograferne også føle sig slået hjem, når de sammen med resten af kulturbranchen endnu en gang lukkes ned, mens motionscyklerne stadig spinner, og fadølshaner holdes åbne til kl. 22. Konklusionen er: Biograferne er ikke vigtige i dansk politik.
Der er nok en håndfuld internationale aktieselskaber, der gnider sig i hænderne. Streamingplatformene vil snart igen mærke tyngden af en hjemvendt verden.
