Vejen til succes for tysk film har i årevis gået gennem landets blodige og brutale fortid fra nazi til Stasi og op til terroristerne i Rote Armee Fraktion. Formlen virker stadig, fremgik det af dette års Berlinale, der blev en markant fejring af hjemlandets filmkunst – næsten en tredjedel af bidragene i hovedkonkurrencen var tyske.
»Det er overvældende, og det er da også blevet kritiseret. Mange har sat spørgsmålstegn ved, om tyske film nu virkelig også er så gode, at de fortjener så prominente placeringer på vores egen festival. Men det kan man faktisk først svare på, når vi ser, hvordan filmene klarer sig i konkurrencen og ikke mindst ude i verden«, siger Simone Baumann.
Hun taler med tung erfaring som filmproducent i over 25 år og som direktør for German Films, en organisation, der arbejder med og for tyske film på internationalt plan. Og hun mener, at det er helt berettiget, at Tyskland dominerer sin egen filmfestival.
»Filmene er slet ikke nationalistiske i deres budskab eller formsprog. Desuden er det altid mere tilfældigt, end folk tror, når en festival tilrettelægges – hvilke film er klar nu, hvilke er blevet udsat og sådan«, siger hun.
