Kunstmaleren Apolonia Sokol lægger sig tilbage i badekarret, gør sit lange, sorte hår vådt og sætter sig op igen. Mens hun fordeler shampoo i håret, siger hun til sin ven, filminstruktøren Lea Glob, der ser på hende gennem sit kamera:
»Jeg tænker på, at jeg altid har haft et problem med min krop. Fordi jeg voksede op med en krop, der var syg, har jeg ikke villet have en krop. Så jeg kunne male. Ikke være en kvinde. Ikke have et køn. Men man har brug for sin krop for at kunne male. Så jeg skal lade være med at ignorere den«.
Badekarsscenen finder sted langt inde i Lea Globs dokumentarfilm ’Apolonia, Apolonia’, der i slutningen af sidste år modtog hovedprisen på dokumentarfilmfestivalen i Amsterdam og nu får dansk premiere.
På det tidspunkt i filmen ved publikum, at Lea Glob i perioder har fulgt Apolonia Sokol med sit kamera i mange år og derigennem opbygget et særligt venskab.
