De deltog begge i en dramaworkshop i deres hjemby Sarajevo, kom tilfældigvis til at sidde tæt på hinanden og faldt i snak. Manuskriptforfatteren Elma Tataragic og manden over for hende fandt ud af, at de var født i den samme periode, at de havde læst de samme bøger, og at de lyttede til den samme musik.
På et tidspunkt blev dramaworkshoppens deltagere bedt om at fortælle hinanden om deres oplevelser. Både de bedste og de værste. Og da opdagede manuskriptforfatteren Elma Tataragic og manden over for hende, at hun var den kvinde, han sårede dødeligt i Sarajevo under krigen i 1990’erne.
Dengang var de begge store børn. Hun var bosnier, han var serber. Hun overlevede, men lå i koma i lang tid efter og blev ved med at have psykiske og fysiske mén. Han havde aldrig før skudt et menneske. Det var et tilfælde, at han ramte hende.
Både hun og han havde klare erindringer om den aftens forløb, og mange år senere har Elma Tataragic sammen med instruktøren Teona Mitevska skrevet om oplevelsen. Begivenhederne under krigen den aften er afsættet for filmen ’Et strejf af lykke’, som Teona Mitevska er i København for at tale om.
