De sidste ti uger har jeg siddet hver mandag med min notesblok og ligesom tusindvis af andre googlet ord som barnacle meat, mens jeg har fulgt slagets gang i tv-sensationen ’Succession’. Serien om Logan Roy, patriarken og mediemogulen, og hans arvinger, de fire Roy-søskende Kendall, Shiv, Roman og Connor, der er opvokset i en boble af evig aircondition og private fly og slås om at indtage tronen i det fiktive milliard-medieimperium Waystar Royco.
HBO-serien bliver kaldt verdens bedste tv-begivenhed, for med ’Succession’ har Jesse Armstrong bygget en planet, vi kan kolonisere med al vores overanalytiske hjernekapacitet, en planet, der ligner en verden, vi kender, men hvor karaktererne er lige så fascinerende og groteske som rumvæsner.
Den lige dele tragiske og komiske tv-serie ’Succession’ falder på et perfekt tørt sted i en tid, hvor kriserne står i kø, og det kan være svært at rumme alle de bud på dommedag, der synes at være i gang med at finde sted på en og samme tid.
’Succession’ er et forstørrelsesglas, der giver os mulighed for at se nærmere på tidsåndens blå mærker og magtens absurde teater.
