Man ville ønske, at man ikke vidste det. Hvad der skete i den tunnel, da prinsesse Diana, hendes kæreste Dodi Al-Fayed og bilens chauffør omkom i et biluheld efter at være blevet jagtet af paparazzi gennem Paris’ gader. Og hvad der skete efterfølgende, da verden befandt sig i en aldrig før set tilstand af kollektiv sorg over et menneske, der ingen reel politisk, religiøs eller økonomisk magt havde.
Men man ved det alt, alt for godt, og det giver de første fire afsnit af sidste sæson af ’The Crown’ – som minutiøst behandler de otte uger op til ulykken – en både bevægende grundtristesse og en drænende dramatisk fladhed.
Vi befinder os i tiden efter Charles og Dianas hårdt vundne skilsmisse, hvor en respektfuld venskabelighed har indfundet sig mellem parterne.
Charles kæmper som en løve, om end en høflig underlegen løve, for at få sin mor til at anerkende kronprinsens forhold til Camilla Parker Bowles og komme til hendes store 50-års fødselsdagsfest. Men dronningen, der mildt sagt er lidt udfordret i den indre afdeling for moderlig omsorg, kigger knap nok op fra den gamle corgi, som hendes følelsesmæssigt underernærede søn må se sig rangerende under.
