En mand sidder på Louisianas toilet og ser TikTok-videoer på sin telefon.
Den sætning er et skønt billede på vores samtid.
Han havde ikke sat telefonen på lydløs (hvorfor skulle han også det?), det er derfor, jeg ved, hvad han lavede derinde bag døren. Thi jeg kan godt kende lyden af TikTok, denne foreløbige kulmination på det levende billedes udviklingshistorie. En udviklingshistorie, som i denne sammenhæng – en tur på museum – taler sig op mod kunstens historie og kunstens henvendelsesmodus, som den udspiller sig på et sådant museum for moderne kunst.
Et maleri er stumt og statisk og blivende og i forfald. Wonderful. Men hvad med videokunsten?
