0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Atommonstret er sluppet løs igen. Niels Bohr forsøgte at tøjle det, men for sent

Hvem havde troet, at vi igen skulle tale om atomtruslen? Og at atomkraft anskues som et godt alternativ til den russiske gas? En udstilling om Niels Bohr hylder forbindelserne mellem videnskaben og kunsten. Men mest af alt slipper den atommonstret løs.

FOR ABONNENTER

I år 1950 sendte den verdensberømte danske fysiker Niels Bohr et brev til FN, hvor han plæderede for åbenhed og mellemmenneskelig forståelse.

På det tidspunkt var FN et blot fem år gammelt organ oprettet på hælene af Anden Verdenskrigs civilisatoriske sammenbrud. Og på det tidspunkt var den kolde krigs atomkapløb allermest ophedet. Niels Bohr? Han havde med sine opdagelser af atomets opbygning været med til at bygge atombomben.

Med høretelefoner og en pink iPod Mini a la 2006 har jeg lagt mig på en briks i den af Niels Bohr inspirerede udstilling ’Spor af Bohr’ på udstillingsstedet Sophienholm i Nordsjælland. Der ligger jeg så under det store såkaldte Cobra-loft i den forhenværende herregårds staldbygning og lytter til de ord, som Bohr skrev til FN.

I brevet taler Bohr om de særlige bånd, som eksisterede blandt videnskabsmænd før Anden Verdenskrig. Om den frie udveksling af viden og resultater og om respekten på tværs af nationale skel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce