Der er opstået en ny tendens inden for museumsbyggeri: Der bygges til, og der bygges om, men fra gaden kan man hverken se hvor, hvordan eller hvor meget. Men nybyggeriet er der, enten bag det eksisterende museums mure eller nede under jorden. Synligt bliver det dog først, når man er kommet helt ind i museet, har taget trappen eller elevatoren og befinder sig midt i det. Man kan kalde tendensen for de indre og skjulte tilbygningers løsning.
Det er i den grad tilfældet med KMSKA, Koninklijk Museum voor Schone Kunsten Antwerpen – Det Kgl. Kunstmuseum i den nordbelgiske by Antwerpen. Museet har været under ombygning i hele 11 år, og når det genåbner 24. september i år, vil udstillingsarealet være forøget med 40 procent. Det giver mulighed for at vise noget af al den moderne kunst, som i årevis har stået på magasin.
Det er nemlig en fordel ved de indre tilbygninger: For når man skjuler det, som man i dag bygger til et gammelt hus, undgår man de ofte disharmoniske sammenstød mellem forskellige perioders byggeskik. Alligevel vinder man noget af den plads, både vægplads til billeder og gulvplads til skulpturer samt installationer, som museer altid ender med at have for lidt af. Det Kgl. Museum i Antwerpen er ingen undtagelse.
På KMSKA vil de besøgende nu også møde to historisk forskellige typer museumsarkitektur proppet ind i én og samme bygning.
