Hvis jeg ser flere bannere med politiske statements, bliver jeg vanvittig.
Jeg gider heller ikke se på flere community garden-projekter, hvor nogle har plantet et mere eller mindre specifikt sortiment af urter, som handler om noget mere eller mindre steds- eller kulturelt specifikt.
Heller ikke flere procesorienterede mindmaps blæst op i stor størrelse, eventuelt printet på stof og hængt ned fra loftet, orker jeg at se på.
Eller underligt producerede informationsvideoer afspillet fra fladskærme. Videoer, som ikke er kunst, men orientering om noget, der foregår et sted i verden. Den type af dokumentation, der har dårlig underlægningsmusik og cheesy droneoptagelser.
