Glem alt om stille kontemplation.
Der er kamp for at nå de fløjlsbeklædte gelændere, der danner en beskyttende halvmåneformet ring om hvert eneste af de 28 malerier, som optræder i den hysterisk populære udstilling med Vermeer på Rijksmuseum i Amsterdam.
Den vedvarende, om end diskrete koreografi af høflig, men bestemt køkultur og albueskubben, som udspiller sig i udstillingen inklusive en akkurat hørbar hvislen af brokkeri og opgivende suk, afbrydes, da en ældre hollandsk herre bliver direkte vanvittig. Over at en endnu ældre fotografientusiastisk franskmand igen og igen lader sit hitech-kamera lyse rødt på malerierne, inden han knipser med sit heller ikke lydløse kamera.
»Du farver alle billederne med dit forbandede røde lys, hvorfor skal du overhovedet tage alle de billeder?«, råber han og bliver selv faretruende rødglødende.
