0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Frank Sperling
Foto: Frank Sperling

En fængselsbetjent kigger ind på en indsat bag tremmer på Martin Wongs 'Come Over Here Rock Face' fra 1994.

Mathias Kryger: Hans udstilling får mig til at tude

Martin Wongs poetiske malerier af kriminelle, mursten og lukkede butiksfacader er portaler til en ikke så fjern fortid. Udstillingen i Berlin er en af årets vigtigste her på kontinentet.

FOR ABONNENTER

Martin Wong ville være 77 år, hvis han stadig var i live.

Han fik hiv-diagnosen i 1994, og da han døde fem år senere, i en alder af 53, var han flyttet fra New York til San Francisco, hjem til sine forældre, som passede på ham ind i døden.

Måske det er en af årsagerne til, at den stort udfoldede udstilling med Martin Wong på KW (KunstWerke) i Berlin hedder ’Malicious Mischief, et juridisk begreb, som vi kan oversætte til vandalisme.

Som et hint til mishåndteringen af aids-krisen i 1980’erne og 1990’ernes USA og store dele af Europa. En ondsindet frækhed, en art biologisk vandalisme?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce