Jeg foretager tit denne mentale øvelse, når jeg bader i havet: Tager et svømmetag og forestiller mig, at vandet er bare en lille smule mere viskøst, mere geleteret, tykkere end det er.
Hvordan ville kysten synes, lyde og føles, hvis havet var tyknet som en jævnet kirsebærsovs?
Jeg tænker det samme foran den amerikanske kunstner Roni Horns (f. 1955) utrolige glasskulpturer på hendes nyåbnede udstilling skabt specifikt til Louisiana.
Lige uden for døren flyder Øresund. Herinde står skulpturer, tunge som onde år, i massivt støbt glas, der ligner størknet vand. Eller vand, der holder på sig selv.
