Det dilemma oplevede Kevin Shakir på nært hold. Men fordi han arbejder i techverdenen inden for propaganda, politik og digital kultur, er han bedre rustet end de fleste til at stå imod et sådant angreb.
Her fortæller han, hvordan et troldeangreb ser ud indefra. Politiken har set dokumentationen.
Kevin Shakir sidder stadig på baren med vennerne, da en bruger på Facebook sender ham en ikkeanonym besked, og da går det op for ham, hvad det hele drejer sig om.
»At du målrettet chikanerer og anmelder folks youtubekanaler med mere, fordi du er politisk uenig med dem er mildest taget usmageligt. Du burde skamme dig«, står der i beskeden, og Kevin Shakir indser, at det handler om youtuberen Lars Kragh Andersen.
